Miljøgevinst ved omstilling til biogas
Fakta: Omstilling fra diesel til biogas medfører en CO2-reduktion på over 200%
Fakta: Omstilling fra diesel til biogas medfører en CO2-reduktion på over 200%
Biogas i transportsektoren opfattes nogle gange som et mellemtrin på vejen til den grønne omstilling. Det omtales nogle gange som en halv løsning, indtil samfundet er fuldt elektrificeret og alle køretøjer har batterier ombord.
Det er dog en misforståelse: Biogas er nemlig samlet set en langt grønnere og mere miljøvenlig løsning end kørsel med batterier på EL.
Der er altså ikke udsigt til at der skal komme noget elektrisk efter biogas, som er grønnere end den biogas, vi allerede har i dag. Så med omstillingen til biogas er man faktisk helt i mål med den grønne omstilling. Det er lidt komplekst at forstå. Det er meget enklere at forstå en vindmølle, som producere strøm, og det kan man lade en bil op med. I virkeligheden er EL-drevne biler meget mere komplekst en det, og det er biogassen også!
Biogassen har nemlig rigtig mange klima og miljømæssige fordele. Hvor vindmøllen, eller solcellen kun kan én ting: Producere strøm. Så kan biogasanlægget rigtig mange gode ting, udover blot at producere brændstof til vores køretøjer.
At køre på biogas er noget at det grønneste man kan gøre!
Ifølge EU-direktivet 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, vil en omstilling fra diesel til biogas betyde en reduceret CO2-udledning på op til 202%!
For en enkelt bus, kan der potentielt spares mellem 1663 og 2410 tons CO2 i hele bussens levetid.
Når man kører på biogas er det metan som er motorens brændstof. Metan er det mindste kulbrinte med ét kulstof-atom og fire hydrogen-atomer: CH4.
Dette er hovedårsagen til at forbrændingen i motoren foregår så rent som den gør. Der er ingen længere kulbrintekæder som kan danne store mængder partikler, som man eksempelvis ser fra en dieselmotor.
Partikelforureningen fra en gasmotor er så lav at den langt overstiger kravene i de nye Euro-6 normer, som dieselmotorene idag skal overholde.
Faktisk har en gasmotor 96% mindre partikeludledning sammenlignet med en moderne Euro-6 dieselmotor.
Ligesom partikeludledningen reduceres drastisk ved køresel på gas fremfor diesel, reduceres også NOx udledningen.
En gasmotor udleder 70% mindre NOx, sammenlignet med en moderne Euro-6 Dieselmotor.
For en biogasbus vil den samlede reduktion i bussens levetid være på mellem 3,8 og 4,9 tons NOx. Det gør virkelig en forskel for luftkvaliteten i byerne!
Sammenlignet med en diselmotor støjer en gasmotor markant mindre. Forskellen er så stor, at man i nogle europæiske byer forbyder dieselbiler til butikkernes natdistribution så man i stedet kører på gas.
Målinger viser at en gasmotor støjer ca. 5 db mindre end en tilsvarende dieselmotor. Nomalt siger man, at en støjreduktion på 3 db føles som en halvering af lydniveauet. Så 5 db er altså mere end en halvering af støjen.
Når biogassen produceres benyttes der store mængder gylle fra de danske landbrug.
Ud over at det medfører produktionen af den grønne biogas, så har de en fantastisk effekt på udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Ved at omdanne en stor del af det organiske materiale i gyllen til gas i et biogasanlæg undgår man at gasserne dannes i gårdenes gylletanke og på markerne.
Sendes gyllen ikke igennem et biogasanlæg medfører den nemlig udslip af blandt andet metan og lattergas. Metan i atmosfæren medfører en drivhuseffekt som er ca. 25 gange værre end CO2 og lattergas er ca. 298 gange værre end CO2!
Sendes gyllen i stedet igennem et biogasanlæg opfanges gasserne under kontrollerede forhold, så de kan anvendes til brændstof i stedet for at slippe ud i atmosfæren.
Biogassen har dermed en “dobbelt-effekt” da den både fortrænger fossilt diesel og benzin, men den reducerer også drivhusgasudslippene fra landbruget.
Ingen anden transportteknologi har så massiv klima- og miljøeffekt som biogassen.
Når der produceres og bruges biogas i transportsektoren er der rigtig mange miljøområder som påvirkes positivt:
-Landbrugets udfordringer med udslip af metan og lattergas fra gyllen reduseres markant. Gassen samles nemlig op i biogasanlægget i stedet for at blive lukket ud i atmosfæren. Da metan og lattergas er to meget potente klimagasser har det en stor effekt på klimagasudledningen fra landbruget.
-Når gylle, affald, halm og andre restprodukter behandles i et biogasanlæg så løser vi et affaldsproblem. Vores organiske affald (madaffald og affald fra restauranter og slagterier mv.) udnyttes aller best når det kommer i et biogasanlæg frem for bare at blive brændt af. Når vores affald kommer i et biogasanlæg bliver næringsstofferne i affaldet lavet til gødning, som landmændene kan bruge på markerne. På den måde lukkes det cirkulære kredsløb for næringsstofferne, så de kan blive til afgrøder endnu engang.
-Landmændene får et bedre gødningsprodukt tilbage fra biogasanlæggene, når deres gylle har været igennem anlægget. Det medfører at de kan reducere brugen af kunstgødning i landbruget. Kunstgødning er meget energikrævende at producere og det produceres udelukkende ved brug af fossile brændsler. Så der er en rigtig god klimaeffekt ved at landmændene ikke behøver at bruge så meget kunstgødning.
–Lugtgenerne fra landbruget reduceres kraftigt når der spredes gylle på markerne. Når den afgassede gylle har været igennem et biogasanlæg har det stort set ingen lugt, sammenlignet med rå gylle som kommer lige fra gården. Det er til stor glæde for naboerne til markerne.
–Vandmiljøet forbedres når gyllen afgasses. Det skyldes at kvælstoffet i den afgassede gylle består mindre af nitrat og mere af ammonium. Ammonium er en positiv ion og vil derfor binde sig bedre til jordens negativt ladede lerpartikler, ligesom den positive og negative pol på en magnet. Nitrat er en negativ ion og den binder sig ikke så let til de negativt ladede partikler i jorden, hvilket så kan medføre nedsivning til grundvandet. Så når den afgassede gylle indeholder mindre nitrat og mere ammonium, så medfører det mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet.
-Når biogassen sendes ud i gasnettet kan den lagres rigtig længe, da vi har kæmpe undergrundslagre i Danmark for gas. Det er en af de helt store udfordringer med vindenergien, den kan ikke gemmes til senere. Men det kan gassen. Derfor kan gasnettet også hjælpe med at lagre vindenergien, når der er overskud. Det gøres ved at producere brint og blande den med biogassen. Det gør at der kommer mere biogas ud af biogasanlæggene som så kan lagres på gasnettet. Kort sagt så lagrer vi på den måde vind-energi på gasnettet. Det kaldes også metanisering eller Power-to-X.
-Biogassen skal naturligvis ud i transportsektoren hvor den kan erstatte fossilt diesel og benzin. Da den er fuldstændig klimaneutral, så får vi en enormt stor CO2-reduktion ved at fjerne diesel og benzin fra køretøjerne. Biogassen egener sig til både store og små køretøjer, men særligt de store køretøjer har ikke så mange gode alternativer. Da det samtidig er de store køretøjer som udleder mest CO2 er det helt perfekt at vi har biogassen, som kan erstatte den diesel de bruger idag.
Vindmøller og solceller er rigtig gode teknologier som er godt i gang med at omstille vores EL-net til at blive grønnere. Men de kan kun én ting: Producere strøm. Og det er vel at mærke kun når det blæser og solen skinner.
Biogasanlæggene og gasnettet, som de er koblet på, er der i mod multi-maskiner som kan virkelig mange positive ting på samme tid, samtidig med at de konstant producerer den grønne energi vi har brug for.
Ingen af teknologierne kan stå alene, og det er heller ikke det som kommer til at ske i fremtiden. Der bliver synergier med lagring af vindenergi på gasnettet, sådan at den grønne omstilling for alvor kommer i mål.
De fossile brændstoffer, som vi kender så godt, er alle af fossil oprindelse. Det vil sige, at de er dannet på baggrund af biologisk materiale som har ligget i undergrunden i utrolig mange år, hvor de er blevet omdannet til olie og naturgas. Når det afbrændes i en motor eller på et kraftværk slippes der kulstof ud i atmosfæren, i form af CO2, som ikke har været i atmosfæren i meget lang tid. Vi tilfører derfor kulstof til vores naturlige kredsløb og det medvirker til klimaændinger.
Biogassen som du kan tanke på din bil er ikke fossilt. Det er produceret indenfor de seneste dage, eller måske få timer siden.
Kredsløbet starter med at planter optager CO2 fra luften og vokser. Nogle af planterne bliver til foder til vores husdyr og dernæst gylle, som kan omdannes til biogas. Andre dele af planterne, eksempelvis halmstråene, som ikke kan bruges til så meget andet, kan omdannes direkte til biogas i biogasanlæggene.
Det kulstof som planterne har optaget ender dermed som biogas, der kan renses og bruges som brændstof.
Biogasanlæggene består primært af nogle meget store tanke, hvori man fylder gylle, halm, organisk affald og lignende. I tankene sker en proces som ligner meget dele af det, som sker i vores egen tarm, der dannes nemlig gas.
Gassen kan renses og sendes ned på gasnettet, som oprindelig var bygget til naturgas. Vi er godt på vej til at erstatte al den fossile naturgas i gasnettet med grøn klimavenlig biogas. Med den nuværende udbygning af biogasanlæg forventes det at al fossilt naturgas på naturgasnettet er fortrængt af grøn biogas i 2035.
Når biogassen sendes på gasnettet er molekylerne egentlig af den samme type, som molekylerne fra naturgassen. Det er nemlig primært bestående af metan. Det er oprindelsen af metanen som er forskellen. Derfor sørger biogasanlæggene for at dokumentere, hvor meget grøn metan de sender ned på naturgasnettet. På samme måde som vindmøllerne danner certifikater for vind-strøm, danner biogasanlæggene certifikater for biogas, eller biometan, som det også kaldes.
Hvordan kan man vide om man tanker fossilt naturgas eller grønt biogas?
Når et gaskøretøj svinger ind på en gastankstation, køber og fylder biogas på bilen, købes der samtidig biogascertifikater, som dokumenterer at den gas der fyldes på bilen ikke er fossilt naturgas, men klimavenlig biogas.
På den måde kan biogassen distribueres nemt og billigt sammen med naturgassen på det eksisterende gasnet, og systemet fungerer på mange måde ligesom når vindstrøm distribueres på el-nettet, sammen med strøm fra andre kilder. Som EL-kunde kan du vælge at købe vindstrøm, også på dage hvor vinden ikke blæser. Det fungerer på samme måde når man køber biogas fra nettet. Der er dog den forskel, at biogassen, i modsætning til vindenergien, produceres kontinuerligt, 24/7 året rundt, og der tilføres derfor altid biogas til nettet.
Men er certifikater ikke bare noget papir som “grøn-vasker” det fossile?
Nej, certifikater er faktisk en rigtig smart løsning på et infrastrukturproblem. Hvis vi skulle holde den grønne vindstrøm og den grønne biogas for sig selv, skulle vi til at udbygge parallelle grønne EL-net og et separat grønt gasnet. Det ville blive uhyggelig dyrt og stoppe den grønne omstilling fuldstændig. Med certifikaterne kan vi benytte den samme gamle infrastruktur og med certifikaterne skille det sorte fra det grønne uden at det bliver for dyrt at distribuere. Det er egentlig en ret smart måde at konvertere vores fossile EL- og gasnet til en grønnere og grønnere infrastruktur.
Med den udbygning af biogasanlæg vi ser nu, forventes det altså at al den fossile naturgas i gasnettet er fortrængt af biogas i 2035. Gasnettet er derfor godt på vej til at blive det grønneste distributionsnetværk af vedvarende brændstof man kan tænke sig.