For køretøjsflåder hvor bilerne holder parkeret i længere tid og kan tanke i løbet af aftenen eller natten er slow-fill ofte den mest økonomiske løsning.

Kompressoranlæg for slow-fill kan leveres i et bredt spekter af størrelser nede fra 100 m3/h (75 kg/h) og op til 2-3000 m3/h.

Et anlæg med en kapacitet på eksempelvis 250 m3/h, svarende til ca. 190 kg/h vil kunne fylde ca. 2 renovationsbiler eller eller busser på en time. Består vognparken af, eksempelvis, 20 køretøjer vil kompressoren skulle køre i ca. 8-9 timer i døgnet for at fylde dem. Fyldetiden vil naturligvis være afhængig af, hvor meget gas de har brugt i løbet af dagen.

En slow-fill løsning kræver at der ved parkingspladsen er mulighed for at sætte en række fyldestandere op foran køretøjernes parkingsbåse.

Når køretøjerne parkerer skal chaufføren koble fyldemundstykket på bilen, hvorefter tankningen starter helt automatisk. Så ud over at det er en økonomisk løsning i forhold til anlægsinvesteringen, så er det også en tidsbesparende løsning, da chaufførerne ikke skal stå og vente under tankning.

For køretøjsflåder hvor bilerne skal tanke hurtigt på samme måde som på en konventionel benzin-station.

Kompressoranlæg for fast-fill kan leveres i et bredt spekter af størrelser: Der kan laves fast-fill på vores helt små mico-CNG anlæg og de kan leveres som store anlæg med kapacitet til at fylde flere tunge køretøjer samtidig.

Fast-fill anlæggene kan samtidig nemt kombineres med slow-fill løsninger, hvis nogle køretøjer skal kunne tanke hurtigt, og andre har god tid til at tanke på slow-fill.

Et anlæg for fast-fill kræver at der installeres et flaskelager, bestående af en række højtryksgasflasker, sammen med kompressoren. Kompressoren fylder flaskelageret op til ca. 250 bar, og så er det flaskelageret man tanker fra når man fylder bilens tank.

For at sikre en hurtig og effektiv tankning deles flaskelageret typisk op i 3 sektioner. Når bilen begynder at tanke tømmes først den første sektion af flaskerne. Efterhånden som trykket på bilens tank stiger og trykket i flaskelagerets første sektion falder, vil fyldehastigheden blive lavere. Derfor åbnes nu for næste sektion, sådan at trykforskellen mellem flaskelageret og bilens tank igen bliver højt. Det får fyldehastigheden til at stige igen. Når trykket i anden sektion nærmer sig trykket i bilens tank åbnes så den tredje sektion på flaskelageret for igen at få høj trykforskel og en høj hastighed på fyldningen. Når bilens tank når ca. 200 bar stopper tankningen automatisk.

Har man ikke adgang til gasnettet kan man få fragtet biogassen til tankstationen på containere.

Containerne er fyldt med trykflasker og der benyttes oftest 20′ containere til at fragte biogas. Da vi i Danmark har et relativt veludbygget gasnet, er det ikke en løsning vi ser ofte. Det er dog en meget normal måde at distribuere biogas i Norge, Sverige og Finland, hvor der er store områder uden gasnet.

Systemet kræver at man har to gaskompressorer. Én kompressor står ved gasnettet og komprimerer gas ind på containerne med en løsning som minder om en alm. slow-fill tankstation.

Den anden kompressor står ved gastankstationen og den tømmer containerne for gas og trykker det ud til dispenseren hvor bilerne tanker.

På den måde kan man tanke grøn og klimavenlig biogas i områder, hvor der ikke er adgang til gasnettet.

Først fyldes containere ved gasnettet og fragtes på lastbil til satellitstationen.

Gassen fragtes i flaske-containerne til satellitstationen hvor den kan tankes på køretøjer.

Fordi der gasnettet, hvor flaske-containerne fyldes, installeres en CNG kompressor, kan man i mange tilfælde lige så godt opstille en dispenser der også. På den måde vil man få et kombi-anlæg som, ud over at fylde flaskecontainere med gas til satellitstationen, også fungerer som en selvstændig tankstation.

Et alternativ til at fragte gassen på komprimeret form, er at fragte den på flydende form. Så er gassen mere kompakt og transporten mere effektiv. Det kan du læse om i sektionen om LNG-tankstationer.

LNG står for “Liquid Natural Gas” og laves den af biogas kaldes den ofte Bio-LNG eller LBG.

LNG er flydende gas. Hvor CNG er komprimeret til højt tryk, for at det kan håndteres effektivt, så er LNG nedkølet til ca. -155ºC, hvor det går på flydende form og bliver endnu mere kompakt.

Denne flydende gas kan nu tankes på køretøjer, som fordamper gassen til brug i motoren når den kører. Tankkapaciteten på lastbilerne bliver på den måde meget stor og i dag bruges LNG og Bio-LNG i stigende grad til langturslastbiler som kører op og ned igennem Europa med varer. Lastbiler på LNG har en rækkevidde på omkring 1000 km på en tankfuld.

Vi kan også levere LNG tankstationer i Danmark og vi har også løsninger for at levere CNG fra LNG-tankstationerne. En sådan løsning kaldes LCNG og med den løsning kan man både tanke LNG og CNG.

LNG tankstationerne kan leveres i forskellige udgaver. De mindste har en tank på ca. 40 m3 og derfra bygges de normalt i standardstørrelser på 60, 80 eller 100 m3 afhængig af, hvordan forbruget er på tankstationen.

Ved større anlæg sættes der også altid mere end en dispenser op, da der ved 30-40 tankninger pr. dag nemt kan opstå kø ved en enkelt dispenser.

Anlægget består af en LNG tank med en pumpe, som overfører den flydende gas til dispenseren. En varmeveksler sørger for at gassen har det rette tryk for at kunne fungere effektivt på lastbilen, som helst skal fyldes med et tryk på ca. 8-9 bar. Dispenseren kobles på bilens tank med to slanger. Én slange overfører flydende gas til lastbilens tank, og én slange tilbagefører gas fra bilens tank som er fordampet. Denne gas går retur til lagertanken så tankningen foregår hurtigt og effektivt uden tab af gas til atmosfæren.

LCNG er en tankstationsløsning som baserer sig på LNG-tankstationen, men som har en ekstra indretning for at kunne levere CNG.

Det foregår i praksis ved at man, i stedet for en CNG-kompressor, har en pumpe, som kan pumpe LNG op til ca. 300 bar. Den flydende gas under tryk, går så igennem en række fordamper-rør, så den går på gasform og videre til CNG dispenseren ind og bilen.